Guide til master, værfter og bomme på modelskibe
- Updated on:
- Written by Gary Renshaw
I dette indlæg vil vi se på de forskellige master og ræer, der bruges på et træmodelskib fra perioden, og deres beslag. Vi vil også undersøge teknikker til at tilspidse master og ræer.
Master
Det er vigtigt at bygge master og værfter og montere alle de tilhørende beslag på din model. Det vil gøre hele samleprocessen lettere.
Masterne på mindre fartøjer var i ét stykke eller bestod af to sektioner – undermasten og topmasten. På større skibe bestod masterne af tre sektioner – undermast, topmast og topgallantmast.
På rigtige skibe var masterne lavet af flere stykker tømmer, der var formet til at blive låst sammen, hvilket gav masten stor styrke.
I modelleringen er de forskellige mastesektioner lavet af en enkelt længde dyvel. De dyvler, der normalt bruges til master og ræer, er enten af Ramin, birk, valnød eller mahogni.
Hvor de respektive mastesektioner er forbundet, anvendes hætter og tværtræer og bukke til at fastgøre mastesektionerne sammen.
Den nederste mast rejste sig til bukketræerne og tværtræerne, hvorpå toppen var monteret. Toppen var en platform til forskelligt udstyr, som besætningen arbejdede på. Bukkene støttede topmastens hæl, som ragede op gennem undermastens hætte.
Den sektion, hvor undermasten og topmasten overlappede hinanden, blev kaldt doblingerne.
Over topmasten var topgallantmasten rigget til. For større skibe var den næsthøjeste mast kongemasten, derefter himmelsejlsmasten og til sidst, for de største af 1800-tallets skibe, var det månesejlsmasten.
I dette kapitel vil vi begrænse vores diskussion til de tre master, der er vist i figur 1.
Front- og sidebilleder af mastesektionerne er vist i figur 1.
Det er meget vigtigt at samle masterne og montere alle øskener og blokke, før masten fastgøres til modellen. Placeringen af alle øskener og blokke på masterne vil fremgå af tegningerne i sættet.
Hver af delene præsenteres mere detaljeret nedenfor.
Mastestrukturer
Træstammer og krydstræer
Bukke er to stærke tømmerstænger, der er fastgjort vandret for og agter på hver side af den nederste mastetop for at støtte topmasten, de nederste tværtræer og mastetoppen. Mindre bukke er monteret på topmastens hoved for at støtte topgallantmasten og topmastens tværtræer.
Kasket
Hætten var en stærk, tyk træklods med to store huller igennem, et firkantet og et rundt. Hætten blev brugt til at holde to master sammen, når den ene blev rejst i spidsen af den anden for at forlænge den.
Kinder
Masteskøderne var monteret for og agter på hver side af den nederste mastetop. Bukkene hvilede på toppen af mastekinderne.
Ulden
Woodlings var jernbøjler eller tunge tovsurringer til forstærkning af masten.
Forstærkere (eller fisk)
Forstærkere var længder af tømmer, der blev surret fast på tre sider af masten for at give den ekstra styrke og fleksibilitet.
Master på skibe
Sejlskibe havde fra en til flere master. Generelt har de modelskibssæt af træ, man oftest støder på, en, to eller tre master. Bovsprydet på et fartøj er en anden form for mast, der stikker ud fra fartøjets stævn. Bovspryd vil blive behandlet separat senere i dette kapitel. For et fartøj med én mast blev masten blot kaldt masten.
For et fartøj med to master – startende fra stævnen – kaldes de formast og stormast. Stormasten er altid den højeste.
For et fartøj med tre master – startende fra stævnen – kaldes de formast, stormast og mesanmast. Besanmasten er altid den korteste mast.
Bowsprit
Bovsprydet på et skib er en anden form for mast, der rager næsten vandret ud fra stævnen. På små skibe var bovsprydet et enkelt stykke tømmer. På større skibe var der forlængelser til bovsprydet kaldet fokkebom og flyvende fokkebom. De forskellige forlængelser af bovsprydet var forbundet med en hætte og tovværk.
Bovsprydet blev brugt til at bære en række rigninger, som vil blive diskuteret i kapitlet om rigning.
På nogle skibe var der på undersiden af bovsprydet fastgjort en lille ræ, kaldet spritsail ræ.
På nogle skibe er der også en kort gaffelformet spant, der er fastgjort vinkelret under bovsprydet. Dette kaldes Martingale eller Dolphin Striker. Den bruges til at bøje jib-bommen på plads.
Identifikation af værftet
En ræ er et langt cylindrisk stykke tømmer, der hænger fra masten på et skib for at sprede et sejl.
Værfterne blev navngivet efter, hvor de var fastgjort til masten. For eksempel:
- Værftet, der var knyttet til den nederste mast, fik navnet Yard.
- Værftet, der var knyttet til den øverste mast, blev kaldt Top Yard.
- Værftet, der var knyttet til topgallantmasten, blev kaldt Topgallant Yard.
- For større skibe blev de højere værfter navngivet i overensstemmelse hermed.
Derefter blev værfterne yderligere navngivet efter den mast, de var fastgjort til. For eksempel blev værfterne på fokkemasten af skibet på foto 5 kaldt Fore Yard, Fore Top Yard og Fore Topgallant Yard.
Værfterne på stormasten blev kaldt Main Yard, Main Top Yard og Main Topgallant Yard.
Yards
Et værft blev udstyret med en række dele. De er vist i figur 5 sammen med deres respektive formål.
Blok: Bruges som en del af den løbende rigning til at justere vinklen på værftet.
Jeer-blokke: Større blokke, der bruges til at hæve gården. Mindre gårde kan have én blok.
Pendel og blok: Bruges som en del af den løbende rigning til at justere værftets vinkel.
Foot Rope Stirrup & Foot Rope: Stirrup, der bruges til at støtte fodtovet. Sømændene brugte fodtovet til at støtte sig til, når de bevægede sig langs rælingen for at rulle sejlet ind eller ud. Fodrebene blev altid efterladt løse.
Stutteri til sejl Stutteri til sejl: Bruges til at strække sig ud over yard-enden og have studsejlene fastgjort. Studsejl blev brugt i godt vejr for at tilføje ekstra sejlareal til fartøjet.
Se planerne for sættet for at finde størrelse og længde på dyvlerne til hver meter. Form den derefter, og sæt alle delene på hver sin mast.
Boom og Gaff
Bommen og gaffelen erstatter ræerne på for- og agterriggede sejl. På en skonnert holder bommen og gaffelen for- og storsejlet. På et kvadratrigget fartøj støtter bommen og gaffelen førersejlet.
Bommen og gaffelen er ofte kun tilspidset i den ene ende. Bommen og gaffelen er fastgjort til masten med et åg. Ågets kæber omslutter cirka halvdelen af mastens omkreds og fastgøres ved hjælp af parrelperler, der bindes i hver ende af ågkæberne.
Tilspidsede master, fokke og bomme
I et skibsmodelsæt af træ får du dyvler med forskellig diameter til at lave disse dele. De dyvler, der normalt bruges til master og ræer, er enten ramin, birk, valnød eller mahogni.
Tjek, om dine dyvler er lige. Nogle gange kan du opdage, at en dyvel er blevet skæv, og i så fald skal den udskiftes.
I dit sæt af byggeplaner finder du tegninger med alle dimensioner for de respektive længder af master og ræer. Vær forsigtig med disse tegninger, da de nogle gange ikke er i målestok. Tegningerne vil altid identificere navnet på emnet, dets længde og den relevante diameter i hver ende.
Dyvlerne i et kit er meget sjældent skåret til i de ønskede længder. Så det er meget vigtigt, at du for en bestemt dyvlediameter identificerer alle de elementer, der skal skæres fra de længder, der følger med i sættet. Nogle gange er der mere end én dyvel med samme diameter i et kit, men de har forskellige længder. Hvis du ikke er forsigtig, når du skærer din mast eller dine meterlængder af dyvler med denne diameter, kan du komme til at mangle noget. For at undgå, at det sker, kan du bruge en blyant til at markere de længder, der skal skæres, på dyvlen. Først når du er sikker på, at du kan lave alle de dele, du har brug for, ud fra det medfølgende lager af dyvler, kan du skære dyvlerne til.
Master og ræer skal være koniske. Der er flere måder at tilspidse master og ræer på
Drejebænk
Den ideelle måde at tilspidse dyvlerne på er at bruge en drejebænk. Det er dog en dyr løsning. Hvis du vælger at bruge en drejebænk, er det meget vigtigt, at du altid følger drejebænkproducentens sikkerhedsinstruktioner, bærer en ansigtsmaske eller sikkerhedsbriller, høreværn og sørger for, at langt hår er bundet forsvarligt tilbage, og at løstsiddende tøj er fastgjort.
Et billigere alternativ til drejebænken er at bruge en pistolboremaskine med variabel hastighed placeret i en bænkskruestik. Sørg for at indstille borehastigheden på mellemniveau. De samme sikkerhedsprincipper for drejebænke gælder for denne metode.
Når du bruger en drejebænk til at tilspidse dine dyvler, skal du først bruge en flad fil efterfulgt af sandpapir af medium kvalitet. Stop drejebænken løbende, og brug en skydelære til at tage mål. Brug sandpapiret til at foretage finjusteringer til den ønskede diameter. Brug til sidst et fint sandpapir til at gøre dyvlen færdig.
Mini-fly
En enkel og omkostningseffektiv måde at tilspidse dyvlerne på er at bruge en minihøvl. Ved hele tiden at høvle på dyvlen for at skabe et antal flade sider og derefter bruge et groft sandpapir til at afslutte tilspidsningen, kan man opnå et fremragende arbejde. Ved løbende at kontrollere diameteren med en skydelære og afslutte med fint sandpapir sikres det, at de korrekte diametre opnås.
Lær kunsten at bygge et modelskib
Kom i gang med at bygge træmodelskibe i dag
